BOSTON - I årevis har klimaeksperter og beslutningstagere bevidst undladt at tale om den varme kartoffel af frygt for, at debatten om effektive tiltag mod drivhuseffekten blev afsporet eller udvandet.
Men efter offentliggørelsen af FN's klimapanels rapport i går er ingen længere i tvivl om, at det nye stridsemne i debatten bliver klimatilpasning. Nu skal der træffes foranstaltninger mod de negative følger af de næste årtiers klimaændringer.
"Eksperter erkender, at det er urealistisk kun at diskutere indgreb mod klimaændringerne. I klimadebatten og i vores handlinger skal vi lægge lige så meget vægt på, hvordan vi tilpasser vores livsstil og økonomi til vejrændringerne. Der er ingen vej tilbage til det gamle klima," konstaterer professor Robert Mendel-sohn, økonom med ekspertise i klimaeffekt, på Yale University i Connecticut.
Den ubehagelige sandhed er imidlertid, at befolkninger der lever i temperede klimaer kloden rundt vil finde det temmeligt enkelt og relativt billigt at tilpasse sig de højere temperaturer, mens tropiske lande beliggende omkring ækvator kommer til at betale en meget høj pris for industrilandenes anvendelse af fossile brændsler gennem 150 år til at opbygge velstående samfund.
"Det foruroligende aspekt er, at de lande der bærer ansvaret for klimaændringer har midlerne til at indrette sig. Vi er allerede godt igang med at tage modforanstaltninger. Men de fattige tropiske lande har alt for få midler. De er slet ikke begyndt endnu," siger Peter Gleick, leder af Pacific Institute for Studies in Deve-lopment, Environment and Security i Berkeley, Californien.
Tørke og oversvømmelser
Den største udfordring, USA står over for, er tørke i de vestlige stater og oversvømmelser i de nordøstlige egne. Tørken satte allerede ind i bjerg- og ørkenstaterne for flere år siden og på tværs af delstatsgrænser arbejder man nu intenst med at omdirigere floder, finde nye vandresourcer og bygge afsaltningsværker.
Det nordøstlige New England har i de sidste fem år oplevet rekordstore regnfald og med den gradvise stigning i havstanden forventes det, at fremtidige orkaner vil give udslag i omfattende oversvømmelser langs kysten, også i storbyer som Boston. Indtil videre er ingen modforanstaltninger blevet taget, men debatten er i det mindste begyndt.
I Europa har Holland f.eks. forhøjet digerne og en lang række projekter er undervejs indenfor arkitektur. "Men stort set vil tilpasningen i temperede lande som Danmark komme henad vejen og være relativt smertefrie," forudser økonomiprofessor Mendelsohn.
Når Danmark en dag får samme klima som nordlige og centrale dele af Frankrig, vil danskerne formentlig allerede have indrettet sig med klimaanlæg om sommeren. Landbrugere vil lægge sæd ud tidligere og måske dyrke to afgrøder om året i stedet for én. De vil opstille overrislingsanlæg på markerne, fordi sommerne bliver varmere. Nogle kystområder vil blive beskyttet, mens havet får lov at oversvømme andre.
"Det eneste vi ikke kan forudsige med sikkerhed er, hvorvidt nedbøren ændrer sig - om det bliver vådere eller tørrere," siger Mendelsohn.
I de tropiske lande vil konsekvenserne af klimaændringer til gengæld blive særdeles alvorlige. "Hvis en omfattende tilpasning ikke finder sted i tide, kan det blive en katastrofe," påpeger Mendelsohn, der sammen med klimaforskere og økonomer i Verdensbanken studerer og skriver om tilpasningsproblemer.
Omstillingsproces
På grund af tørke kan det blive nødvendigt for mange udviklingslande at gøre deres økonomier mindre afhængige af landbrugserhvervet. Denne omstillingsproces til en økonomi baseret mere på service- og industrierhverv kan kun hjælpes på vej af bistand fra rige lande. Hvert u-land må afgøre med sig selv, om det kan betale sig at redde kystbyer og vådområder med diger eller simpelthen flytte længere ind i landet. Men regningen kan de ikke selv betale.
"Den skal dækkes af os, der har skabt problemet," mener Gleick fra Pacific Institute.
Men ikke alle tilpasningsopgaver i udviklingslande vil koste store summer at løse. I takt med flere og mere heftige regnstorme, forudses det, at vandbårne tropiske sygdomme vil tage til. "Men det er relativt billigt at investere i at forsyne hver familie med f.eks. myggenet mod malaria. Det er noget, vi burde have gjort forlængst," siger professor Mendelsohn.
Der er således en lang række foranstaltninger, som kan blive tænkt ind i eksisterende bilaterale og multilaterale bistandsprojekter. De mulige sidegevinster kunne blive betragtelige. Tørkeresistente afgrøder kunne f.eks. afværge tilbagevendende hungersnød. Men det ville være naivt at tro, at det nuværende bistandsniveau er tilstrækkeligt til at løse tilpasningsopgaverne.
"Vi bliver nødt til at forstå denne udfordring som vores moralske forpligtelse til at betale u-lande rekompensation for de omkostninger, vi har påført dem. Vi står med et erstatsningsansvar," mener Mendelsohn. Gleick er ikke optimistisk. "Måske denne klimarapport vil gøre en forskel. Men vi har faktisk været bekendt med disse tilpasningsproblemer i 10 år. Videnskaben betvivles ikke. Det vi mangler er politisk vilje til at handle."
Konklusionerne i FN's klimarapport
Den nye rapport fra FN's internationale klimapanel (IPCC) kommer med en lang række forudsigelser om konsekvenserne af den globale opvarmning i klodens regioner, hvis udledningen af drivhusgasser ikke mindskes.
Afrika: I 2020 vil mellem 75 og 250 millioner mennesker være påvirket af en stigende vandmangel som følge af klimaforandringerne.
Områder med mulighed for landbrugsproduktion vil blive mindre, og udbyttet fra landbrug afængig af regn vil i nogle lande blive reduceret med op mod 50 procent i 2020. Mod slutningen af det 21. århundrede vil en ventet højere vandstand i havene få betydning for lavtliggende områder med høj befolkning. Nødvendige tilpasninger vil koste mindst 5-10 procent af landenes BNP (bruttonationalprodukt).
Asien: Nedsmeltning af gletschere i Himalaya vil skabe flere oversvømmelser og stenskred samt påvirke vandressourcerne i løbet af de næste to eller tre årtier. Adgangen til drikkevand vil blive mindre. Sammenholdt med et stigende befolkningstal og større vandforbrug vil det kunne berøre mere end en milliard mennesker i 2050. Sygdomstilfælde og dødsfald efter diarre-sygdomme i forbindelse med oversvømmelser og tørke ventes at stige i Øst-, Syd, og Sydøstasien.
Australien og New Zealand: Problemer med vandforsyningen vil intensiveres fra 2030 i det sydlige og østlige Australien samt i New Zealand. Et forventet tab af biodiversitet vil blandt andet gå ud over det berømte koralrev Great Barrier Reef. Landbrugs- og skovproduktionen vil fra 2040 falde i det meste af det sydlige og østlige Australien som følge af tørke og større risiko for brand.
Europa: Bjergområder vil lide under manglende snefald og smeltende gletschere, mens flere dyrearter også vil miste deres levested. Stigende risiko for oversvømmelser i indre farvande og flere storme. I Sydeuropa vil hedebølger udgøre en større sundhedsrisiko.- Nordeuropa vil i første omgang nyde godt af varmen med et mindre energibehov til opvarmning og bedre muligheder for dyrkning af afgrøder og øget skovvækst. Senere vil oversvømmelser, truede økosystemer og risiko for infektionssygdomme dog udligne de positive effekter.
Latinamerika: Adskillige dyrearter risikerer at uddø i de mange tropiske områder i Lartinamerika. Opvarmningen vil fra midten af dette århundrede gradvist forvandle tropiske skovområder til savanne i det østlige Amazonas, mens landbrugsjord i andre områder vil blive omdannet til ørken. Lavtliggende områder vil have højere risiko for oversvømmelser.
Nordamerika: Stigende risiko for skovbrande, ligesom perioden med høj risiko for brande vil blive forlænget. Byer, som allerede nu oplever hedebølger, vil blive ramt af endnu flere. Samtidig vil intensiteten og længden af hedebølgerne stige i løbet af det næste århundrede med mulig påvirkning af sundheden.
Polare områder:Tykkelsen på isen og permafrosten vil blive reduceret.
Kilde: FN's klimarapport 'Påvirkninger, Tilpasning og Sårbarhed