Klimapark

 

 

Rædsels-rapport: Klima-ændringer overgår selv de mest pessimistiske prognoser

Verdens førende klimaforskere har opdateret de seneste fire års videnskab og overrakt en ny rapport til Lars Løkke Rasmussen. »Vores optimisme kan ligge på et ganske lille sted,« og den politiske apati kan ikke undskyldes længere, siger en af forskerne.

Af Robin Engelhardt,  torsdag 18. jun 2009 kl. 11:13

En international alliance af klimaforskere fra alle kontinenter har i dag, torsdag, afleveret deres endelige rapport om klimaets tilstand til værten for klimatopmødet i december, statsminister Lars Løkke Rasmussen. Det skete ved et dialogmøde i Bruxelles, hvor statsministeren kl. 11 fik overrakt 32 siders syntese-rapport, der opsamler den nyeste viden fra klimaforskningen, og som i klare vendinger advarer mod manglende politisk handling.

Rapporten er skrevet af Den Internationale Alliance af Forskningsuniversiteter, IARU, og opsummerer bl.a. forskningsresultaterne fra klimakongressen i Bella Center i marts, hvor over 2000 forskere fra over 80 lande deltog, mange af dem som også har bidraget til FN's klimapanel.

Konklusionspapiret repræsenterer dermed det hidtil mest seriøse videnskabelige vurdering af omfanget og konsekvenserne af klimaforandringerne ud fra de nu tilgængelige data.

»Denne rapport er frisk fra fabrikken og skal ses i lyset af rapporten fra FN's klimapanel IPCC fra 2007,« siger en af hovedforfatterne, professor John Schellnhuber, som er direktør for Potsdams Institut for Klimafølgeforskning.

Han henviser til, at IPCC's rapport baserer sig på data indsamlet frem til 2005.

»Den nye rapport er fire år klogere og ikke filtreret af politiske hensyn. Den viser den ubekvemme sandhed om, at klimaforandringerne er reelle. Den viser, hvordan virkeligheden hænger sammen, og hvad sandheden er,« siger John Schellnhuber til Ingeniøren.

Værre end hvad pessimisterne havde forestillet sig
Det overordnede budskab i rapporten er, at virkeligheden er ved at overhale de gamle forudsigelser. På langt de fleste punkter viser klimaet en entydig afvigelse fra den naturlige variation, hvilket entydigt peger på at klimaforandringerne er menneskeskabte.

Desuden viser IARUs rapport, at der ved flere af de centrale indikatorer er tale om en større afvigelse, end hvad IPCC angav som deres øvre grænse.

Det drejer sig f.eks. om havvandet, der stiger hurtigere end forventet, og om oceanerne, der bliver varmere, end hvad IPCC havde beregnet.

En af de mest dramatiske nyheder siden IPCC's rapport fra 2007 er den hurtige afsmeltning af iskappen omkring Nordpolen.

Samlet bevæger trenden sig entydigt hen imod en øget global gennemsnitlig overfladetemperatur, en større havvandsstigning, en øget arktisk isafsmeltning, en lavere pH-værdi i oceanerne og et mere ekstremt klima.

»Alt dette øger risikoen for spontane og irreversible klimaforandringer, som i stigende grad vil destabilisere samfund og økosystemer,« siger John Schellnhuber.

»Mest bekymrende er feedback-effekter fra den smeltende tundra og de forventede metan-udslip. Vi kan faktisk kun håbe, at systemet er mere stabilt end antaget, men hvis vi sammenligner det med de nyeste data, der viser, at den slags effekter kun accelererer, så kan vores optimisme ligge på et ganske lille sted.«

Et holistisk problem
Ud over sit klare budskab om, at politikerne skal se at komme i gang, hvis de skal kunne se deres børn i øjnene, er syntese-rapporten også overraskende på et andet punkt. Den udtrykker klart, at man kun kan løse klimaproblematikken, hvis man kobler den til de andre sociale udfordringer, såsom bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion, menneskerettigheder og et bedre udviklet demokrati.

At videnskabsfolk på denne frigjorte måde bevæger sig imellem de videnskabelige fakta og tolkningen af dem i en social og politisk ramme er nyt. Men det bekymrer ikke John Schellnhuber.

»Jeg kan godt se at det kan lyde lidt grotesk, men klimaudfordringen er et holistisk problem, som kun kan løses på en holistisk måde,« insisterer han.

»En overgang til bæredygtig produktion og forbrug kræver en ændring af vores kulturelle vaner. Der findes ikke længere nogen undskyldning for de manglende politiske tiltag til at igangsætte dette, netop fordi tiden løber fra os så hurtigt. Hvis du kigger på tallene, så burde overgangen starte i dag, og ikke i morgen.«

Klimaet er ikke et enkeltstående tema, som kan løses alene. Hvis det globale samfund skal spores i retning af et stabiliseret klima, kræver det en omstilling i mange sektorer af samfundet. Rapporten fremhæver blandt andet støtte til den socioøkonomiske udvikling i fattige og udsatte lande og en omfattende omlægning af landbruget.

»Ja, der er visse mennesker, som ikke kan lide at koble klimaet med menneskerettigheder og demokrati, men vores opgave er også at fortælle en konsistent fortælling om, hvordan fremtiden kunne se ud. Vi foreskriver den ikke, men kan kun forestille os, hvordan det kunne gøres, og her har de andre civilisatoriske fremskridt også en rolle at spille,« siger John Schellnhuber.

»Vi i de industrialiserede lande lever langt over den bæredygtige standard, og man bliver nødt til at adressere fordelingen af rigdom, om man vil det eller ej. Hvis vi vil tackle klimaet på en effektiv måde, kan vi ikke komme uden om at løse uligheden også. Det er den nøgne sandhed.«

demonstrere vandforvaltning og algedyrkning i specieldesignede bassiner. I Onsevig Klimapark

samarbejder faglige eksperter med lokalsamfundet og kommunen om at udvikle nye teknologiske

landvindinger inden for bæredygtige energi-, miljø- og klimaløsninger. I forbindelse med

etableringen af klimaparken vil der blive oprettet nye naturområder der kan medvirke til at øge

områdets biologiske mangfoldighed.

ONSEVIG KLIMAPARK

KLIMATILPASNING

I de seneste år har Onsevig været udsat for voldsomme

oversvømmelser og lokalbefolkningen er derfor meget

fokuseret på løsninger, der i fremtiden kan beskytte

dem fra havet. De kystvendte diger er blevet styrket

og højden er øget til kvote +3,70. Derudover er et

særligt klimatilpasningsdige anlagt i kvote +2,70.

VANDFORVALTNING

På længere sigt vil klimaændringerne betyde stigende

vandstand om vinteren og tørke om sommeren. Kontrol

og oplagring af overfladevand i bassinerne gør det

mulig at vende denne ulige balance til en fordel - fx

ved vanding af agerlandet i tørkeperioder.

Normalt løber store mængder af overfladevand fra

land og direkte ud i vandet. I klimaparken etableres

der en række kanaler og bassiner bag digerne for at

sikre komplet kontrol af det overskydende overfladeog

drænvand.

BIOMASSE OG PROTEINER

Produktion af biomasse baseret på alger er et hidtil

ukendt område inden for forskning, og derfor er der

mange forhindringer, der skal overvindes. Målsætningen

er at udvikle en teknik, som kan benyttes til dyrkning,

høst og tørring af algebiomassen.

www.bass.dk www.lolland.dk

PARTNERE - NOVEMBER 2008

Rammekontrakter er under etablering mellem Lolland

Kommune og flg.:

Aalborg Universitet, Roskilde Universitetscenter,

Esbjerg Universitet, Flensborg Universitet og en

række andre udenlandske universiteter.

Desuden arbejdes med at etablere ERFA grupper

af private selskaber – herunder landbruget, for

løbende at udvikle nye systemer og produktionsmetoder

for marine biomasseproduktioner. På den

teknologiske styringsdel er der startet et samarbejde

mellem Danfoss, IRD og Lolland Kommune

omkring fjernregulering og overvågning baseret på

brintstyrede enheder.

Banner

Onsevig Klimapark

Derudover vil biomassen blive brugt til industrielle formål

- fx til produktion af energi via biogasproduktion,

produktion af flydende brændstoffer, kemikalier, fødevareproduktion,

foder og helse- og skønhedsprodukter.

Den endelige brug af algebiomasse er endnu ikke blevet

besluttet, da det kan bruges til adskillige formål.

NATURFORVALTNING

Nye principper inden for naturforvaltning vil blive integreret

i konstruktionen af digerne i klimaparken. Et

særligt klimatilpasningsdige, der ligger bag det kystvendte

dige, danner et nyt lavvandet område i en bufferzone

mod nordøst, og bidrager til arealets øgede

biologiske mangfoldighed.

Bass’ rolle

Bass har været involveret i

analyse og kommunikation

i tilknytning til Onsevig Klimapark.

Bass er desuden

ansvarlig for projektets internationalisering

på vegne

af Lolland kommune.

Bass Baltic Sea Solutions

Kontakt info

Baltic Sea Solutions (Bass)

Fabriksvej 2

4960 Holeby

Energi- og miljørådgiver

Jan Johansson

Tlf.: +45 5446 5924

Mobil: +45 2962 2686

E-mail: jjo@bass.dk

INTEGRERET KYSTNÆR SYMBIOSE

FAKTA

Alger udvikles gennem fotosyntese hvor næringsstoffer,

vand og CO2 omsættes til sukkerforbindelser

eller molekyler af biobrændstoffer

ved hjælp af lys. Denne omsætning er

meget hurtigere end en tilsvarende proces af

tørstof på land.

Naturens evne til at omsætte molekyler som

for eksempel vand og CO2, der begge er tæt

bundne uden tab - eller med et meget lavt tab

af energi – er enestående i forhold til menneskeskabte

processer, hvor det typiske tab

af varme er op til 50 % af den producerede

energi. Med såvel kulstof som brint løst bundet

i olie- eller sukkermolekyler er der skabt

en perfekt biomasse til yderligere forarbejdning

gennem forgasning eller fermentering.

Hvor der er tale om olielignende bindinger,

kan alger indgå som råstof for produktion af

biodiesel eller komplekse halvfabrikata, der

ellers fremstilles i den kemiske sektor med

udgangspunkt i fossile råstoffer.

Visse algetyper udvikler proteinlignende

strukturer og kan anvendes som fødevarer til

såvel mennesker som dyr.

Efter dyrkningen af algerne kan det rensede

vand nu udledes til havet eller genanvendes i

landbruget (non-food afgrøder), industri eller

forsyne beboelser med gråvand.

I Klimaparken anlægges 4 bassiner til test af algeproduktion og vandforvaltning med udgangspunkt i Onsevig

anlægget. Illustrationen herunder skitserer, hvordan det ydermere er muligt at producere fisk, plankton til

dyrefoder eller råstoffer til humane fødevarer.

Biomasse

Renset vand

Alger + luft (CO2 + O2)

Overfladevand

Overskydende ferskvand

1. Algedyrkning

MARINT MILJØ

DIGE

OPDYRKET JORD

Fiskeyngel + alger

Proteiner

Overskydende ferskvand U-renset vand

Overskydende ferskvand

Saltvand

Saltvand

Biomasse + proteiner

2. Proteiner

3. Vandreservoir

4. Alger og fisk

1. Algedyrkning

Overfladevand fra landbrugsarealer

ledes til

bassiner, hvor alger, luft

(CO2 + O2) tilsætttes.

Senere høstes alger til

biomasse og renset vand

føres tilbage til landbrug,

industri eller i havet.

2. Proteiner

Produktion af animalske

råvarer - fisk, dyeplankton

o.lign. til dyrefoder

eller human fødevareproduktion.

3. Vandreservoir

I vinterperioder forventes

det at havets vandstand

vil stige og der vil hyppigere

forekomme tørke

i sommerhalvåret som

følge af klimaændringer.

Lagring og forvaltning er

derfor en integreret del

af systemet.

4. Alger og fisk

Produktion af alger og

proteiner i saltvand -

fisk, plankton o. lign. til

dyrefoder eller human

fødevareproduktion

Overfladevand

Overfladevand

 

Onsevig Klimapark i sammenhæng med resten af egnen

Onsevig klimapark omfatter et større vandareal, samt ikke mindst et bagland med et større landdistrikt, som

Landsbyen Onsevig gerne vil se sin udvikling i sammenhæng med, Der er blandt andet forskellige forslag til

forbedring af bymiljø og bygningsmasse, som passer godt sammen. I Utterslev ønsker beboerne eksempelvis at

genskabe søen midt i landsbyen, som kan give det samlede landsbymiljø et stort løft. I Onsevig vil beboerne

gerne bruge en bygningsforbedringsfond til at løfte boligmassen og indrette den med ny energi– og miljøteknologi

Onsevig Klimapark    http://www.lolland-ctf.dk/?ext=CTFmap 

Oversigtskortet viser de tiltag, som Landsbyen Onsevig gerne vil bringe ind i klimaparken. Det er den overordnede

ramme for den udvikling, som landsbyen gerne vil se i en helhed med bosætning, lokal turisme med fokus

på klima og natur, samt indpasning af energiløsninger i områdets eksisterende og kommende boliger.

Den klimatilpassede kyst i Onsevig

Onsevig Klimapark er et godt udtryk for den fremtidige rolle, som Landsbyen Onsevig har defineret. Selve klimaparken

og etableringen af den nye kystudformning, er ikke en del af landsbyens projektoplæg til Mulighedernes

Land. Men det er vigtigt for Landsbyen Onsevig at udviklingsmulighederne ses i en helhed og i sammenhæng

med den rolle på klimaområdet, som landsbyen har besluttet at prioritere. På tegningen ses en ny kystudformning,

der både holder saltvandet ude - og giver kontrol over landbrugslandets store ferskvandsressourcer