Rædsels-rapport: Klima-ændringer overgår selv de mest pessimistiske prognoser

Verdens førende klimaforskere har opdateret de seneste fire års videnskab og overrakt en ny rapport til Lars Løkke Rasmussen. »Vores optimisme kan ligge på et ganske lille sted,« og den politiske apati kan ikke undskyldes længere, siger en af forskerne.

Af Robin Engelhardt,  torsdag 18. jun 2009 kl. 11:13

En international alliance af klimaforskere fra alle kontinenter har i dag, torsdag, afleveret deres endelige rapport om klimaets tilstand til værten for klimatopmødet i december, statsminister Lars Løkke Rasmussen. Det skete ved et dialogmøde i Bruxelles, hvor statsministeren kl. 11 fik overrakt 32 siders syntese-rapport, der opsamler den nyeste viden fra klimaforskningen, og som i klare vendinger advarer mod manglende politisk handling.

Rapporten er skrevet af Den Internationale Alliance af Forskningsuniversiteter, IARU, og opsummerer bl.a. forskningsresultaterne fra klimakongressen i Bella Center i marts, hvor over 2000 forskere fra over 80 lande deltog, mange af dem som også har bidraget til FN's klimapanel.

Konklusionspapiret repræsenterer dermed det hidtil mest seriøse videnskabelige vurdering af omfanget og konsekvenserne af klimaforandringerne ud fra de nu tilgængelige data.

»Denne rapport er frisk fra fabrikken og skal ses i lyset af rapporten fra FN's klimapanel IPCC fra 2007,« siger en af hovedforfatterne, professor John Schellnhuber, som er direktør for Potsdams Institut for Klimafølgeforskning.

Han henviser til, at IPCC's rapport baserer sig på data indsamlet frem til 2005.

»Den nye rapport er fire år klogere og ikke filtreret af politiske hensyn. Den viser den ubekvemme sandhed om, at klimaforandringerne er reelle. Den viser, hvordan virkeligheden hænger sammen, og hvad sandheden er,« siger John Schellnhuber til Ingeniøren.

Værre end hvad pessimisterne havde forestillet sig
Det overordnede budskab i rapporten er, at virkeligheden er ved at overhale de gamle forudsigelser. På langt de fleste punkter viser klimaet en entydig afvigelse fra den naturlige variation, hvilket entydigt peger på at klimaforandringerne er menneskeskabte.

Desuden viser IARUs rapport, at der ved flere af de centrale indikatorer er tale om en større afvigelse, end hvad IPCC angav som deres øvre grænse.

Det drejer sig f.eks. om havvandet, der stiger hurtigere end forventet, og om oceanerne, der bliver varmere, end hvad IPCC havde beregnet.

En af de mest dramatiske nyheder siden IPCC's rapport fra 2007 er den hurtige afsmeltning af iskappen omkring Nordpolen.

Samlet bevæger trenden sig entydigt hen imod en øget global gennemsnitlig overfladetemperatur, en større havvandsstigning, en øget arktisk isafsmeltning, en lavere pH-værdi i oceanerne og et mere ekstremt klima.

»Alt dette øger risikoen for spontane og irreversible klimaforandringer, som i stigende grad vil destabilisere samfund og økosystemer,« siger John Schellnhuber.

»Mest bekymrende er feedback-effekter fra den smeltende tundra og de forventede metan-udslip. Vi kan faktisk kun håbe, at systemet er mere stabilt end antaget, men hvis vi sammenligner det med de nyeste data, der viser, at den slags effekter kun accelererer, så kan vores optimisme ligge på et ganske lille sted.«

Et holistisk problem
Ud over sit klare budskab om, at politikerne skal se at komme i gang, hvis de skal kunne se deres børn i øjnene, er syntese-rapporten også overraskende på et andet punkt. Den udtrykker klart, at man kun kan løse klimaproblematikken, hvis man kobler den til de andre sociale udfordringer, såsom bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion, menneskerettigheder og et bedre udviklet demokrati.

At videnskabsfolk på denne frigjorte måde bevæger sig imellem de videnskabelige fakta og tolkningen af dem i en social og politisk ramme er nyt. Men det bekymrer ikke John Schellnhuber.

»Jeg kan godt se at det kan lyde lidt grotesk, men klimaudfordringen er et holistisk problem, som kun kan løses på en holistisk måde,« insisterer han.

»En overgang til bæredygtig produktion og forbrug kræver en ændring af vores kulturelle vaner. Der findes ikke længere nogen undskyldning for de manglende politiske tiltag til at igangsætte dette, netop fordi tiden løber fra os så hurtigt. Hvis du kigger på tallene, så burde overgangen starte i dag, og ikke i morgen.«

Klimaet er ikke et enkeltstående tema, som kan løses alene. Hvis det globale samfund skal spores i retning af et stabiliseret klima, kræver det en omstilling i mange sektorer af samfundet. Rapporten fremhæver blandt andet støtte til den socioøkonomiske udvikling i fattige og udsatte lande og en omfattende omlægning af landbruget.

»Ja, der er visse mennesker, som ikke kan lide at koble klimaet med menneskerettigheder og demokrati, men vores opgave er også at fortælle en konsistent fortælling om, hvordan fremtiden kunne se ud. Vi foreskriver den ikke, men kan kun forestille os, hvordan det kunne gøres, og her har de andre civilisatoriske fremskridt også en rolle at spille,« siger John Schellnhuber.

»Vi i de industrialiserede lande lever langt over den bæredygtige standard, og man bliver nødt til at adressere fordelingen af rigdom, om man vil det eller ej. Hvis vi vil tackle klimaet på en effektiv måde, kan vi ikke komme uden om at løse uligheden også. Det er den nøgne sandhed.«