|
|
Rædsels-rapport: Klima-ændringer overgår selv de mest pessimistiske prognoserVerdens førende klimaforskere har opdateret de seneste fire års videnskab og overrakt en ny rapport til Lars Løkke Rasmussen. »Vores optimisme kan ligge på et ganske lille sted,« og den politiske apati kan ikke undskyldes længere, siger en af forskerne. En international alliance af klimaforskere fra alle
kontinenter har i dag, torsdag, afleveret deres endelige rapport om klimaets
tilstand til værten for klimatopmødet i december, statsminister Lars Løkke
Rasmussen. Det skete ved et dialogmøde i Bruxelles, hvor statsministeren kl.
11 fik overrakt 32 siders syntese-rapport, der opsamler den nyeste viden fra
klimaforskningen, og som i klare vendinger advarer mod manglende politisk
handling. demonstrere vandforvaltning og algedyrkning i specieldesignede bassiner. I Onsevig Klimapark samarbejder faglige eksperter med lokalsamfundet og kommunen om at udvikle nye teknologiske landvindinger inden for bæredygtige energi-, miljø- og klimaløsninger. I forbindelse med etableringen af klimaparken vil der blive oprettet nye naturområder der kan medvirke til at øge områdets biologiske mangfoldighed. ONSEVIG KLIMAPARK KLIMATILPASNING I de seneste år har Onsevig været udsat for voldsomme oversvømmelser og lokalbefolkningen er derfor meget fokuseret på løsninger, der i fremtiden kan beskytte dem fra havet. De kystvendte diger er blevet styrket og højden er øget til kvote +3,70. Derudover er et særligt klimatilpasningsdige anlagt i kvote +2,70. VANDFORVALTNING På længere sigt vil klimaændringerne betyde stigende vandstand om vinteren og tørke om sommeren. Kontrol og oplagring af overfladevand i bassinerne gør det mulig at vende denne ulige balance til en fordel - fx ved vanding af agerlandet i tørkeperioder. Normalt løber store mængder af overfladevand fra land og direkte ud i vandet. I klimaparken etableres der en række kanaler og bassiner bag digerne for at sikre komplet kontrol af det overskydende overfladeog drænvand. BIOMASSE OG PROTEINER Produktion af biomasse baseret på alger er et hidtil ukendt område inden for forskning, og derfor er der mange forhindringer, der skal overvindes. Målsætningen er at udvikle en teknik, som kan benyttes til dyrkning, høst og tørring af algebiomassen. www.bass.dk www.lolland.dk PARTNERE - NOVEMBER 2008 Rammekontrakter er under etablering mellem Lolland Kommune og flg.: Aalborg Universitet, Roskilde Universitetscenter, Esbjerg Universitet, Flensborg Universitet og en række andre udenlandske universiteter. Desuden arbejdes med at etablere ERFA grupper af private selskaber – herunder landbruget, for løbende at udvikle nye systemer og produktionsmetoder for marine biomasseproduktioner. På den teknologiske styringsdel er der startet et samarbejde mellem Danfoss, IRD og Lolland Kommune omkring fjernregulering og overvågning baseret på brintstyrede enheder. Banner Onsevig Klimapark Derudover vil biomassen blive brugt til industrielle formål - fx til produktion af energi via biogasproduktion, produktion af flydende brændstoffer, kemikalier, fødevareproduktion, foder og helse- og skønhedsprodukter. Den endelige brug af algebiomasse er endnu ikke blevet besluttet, da det kan bruges til adskillige formål. NATURFORVALTNING Nye principper inden for naturforvaltning vil blive integreret i konstruktionen af digerne i klimaparken. Et særligt klimatilpasningsdige, der ligger bag det kystvendte dige, danner et nyt lavvandet område i en bufferzone mod nordøst, og bidrager til arealets øgede biologiske mangfoldighed. Bass’ rolle Bass har været involveret i analyse og kommunikation i tilknytning til Onsevig Klimapark. Bass er desuden ansvarlig for projektets internationalisering på vegne af Lolland kommune. Bass Baltic Sea SolutionsKontakt info Baltic Sea Solutions (Bass) Fabriksvej 2 4960 Holeby Energi- og miljørådgiver Jan Johansson Tlf.: +45 5446 5924 Mobil: +45 2962 2686 E-mail: jjo@bass.dk INTEGRERET KYSTNÆR SYMBIOSE FAKTA Alger udvikles gennem fotosyntese hvor næringsstoffer, vand og CO2 omsættes til sukkerforbindelser eller molekyler af biobrændstoffer ved hjælp af lys. Denne omsætning er meget hurtigere end en tilsvarende proces af tørstof på land. Naturens evne til at omsætte molekyler som for eksempel vand og CO2, der begge er tæt bundne uden tab - eller med et meget lavt tab af energi – er enestående i forhold til menneskeskabte processer, hvor det typiske tab af varme er op til 50 % af den producerede energi. Med såvel kulstof som brint løst bundet i olie- eller sukkermolekyler er der skabt en perfekt biomasse til yderligere forarbejdning gennem forgasning eller fermentering. Hvor der er tale om olielignende bindinger, kan alger indgå som råstof for produktion af biodiesel eller komplekse halvfabrikata, der ellers fremstilles i den kemiske sektor med udgangspunkt i fossile råstoffer. Visse algetyper udvikler proteinlignende strukturer og kan anvendes som fødevarer til såvel mennesker som dyr. Efter dyrkningen af algerne kan det rensede vand nu udledes til havet eller genanvendes i landbruget (non-food afgrøder), industri eller forsyne beboelser med gråvand. I Klimaparken anlægges 4 bassiner til test af algeproduktion og vandforvaltning med udgangspunkt i Onsevig anlægget. Illustrationen herunder skitserer, hvordan det ydermere er muligt at producere fisk, plankton til dyrefoder eller råstoffer til humane fødevarer. Biomasse Renset vand Alger + luft (CO2 + O2) Overfladevand Overskydende ferskvand 1. Algedyrkning MARINT MILJØ DIGE OPDYRKET JORD Fiskeyngel + alger Proteiner Overskydende ferskvand U-renset vand Overskydende ferskvand Saltvand Saltvand Biomasse + proteiner 2. Proteiner 3. Vandreservoir 4. Alger og fisk 1. Algedyrkning Overfladevand fra landbrugsarealer ledes til bassiner, hvor alger, luft (CO2 + O2) tilsætttes. Senere høstes alger til biomasse og renset vand føres tilbage til landbrug, industri eller i havet. 2. Proteiner Produktion af animalske råvarer - fisk, dyeplankton o.lign. til dyrefoder eller human fødevareproduktion. 3. Vandreservoir I vinterperioder forventes det at havets vandstand vil stige og der vil hyppigere forekomme tørke i sommerhalvåret som følge af klimaændringer. Lagring og forvaltning er derfor en integreret del af systemet. 4. Alger og fisk Produktion af alger og proteiner i saltvand - fisk, plankton o. lign. til dyrefoder eller human fødevareproduktion Overfladevand Overfladevand
Onsevig Klimapark i sammenhæng med resten af egnen Onsevig klimapark omfatter et større vandareal, samt ikke mindst et bagland med et større landdistrikt, som Landsbyen Onsevig gerne vil se sin udvikling i sammenhæng med, Der er blandt andet forskellige forslag til forbedring af bymiljø og bygningsmasse, som passer godt sammen. I Utterslev ønsker beboerne eksempelvis at genskabe søen midt i landsbyen, som kan give det samlede landsbymiljø et stort løft. I Onsevig vil beboerne gerne bruge en bygningsforbedringsfond til at løfte boligmassen og indrette den med ny energi– og miljøteknologi
Onsevig Klimapark http://www.lolland-ctf.dk/?ext=CTFmap Oversigtskortet viser de tiltag, som Landsbyen Onsevig gerne vil bringe ind i klimaparken. Det er den overordnede ramme for den udvikling, som landsbyen gerne vil se i en helhed med bosætning, lokal turisme med fokus på klima og natur, samt indpasning af energiløsninger i områdets eksisterende og kommende boliger.
Den klimatilpassede kyst i Onsevig Onsevig Klimapark er et godt udtryk for den fremtidige rolle, som Landsbyen Onsevig har defineret. Selve klimaparken og etableringen af den nye kystudformning, er ikke en del af landsbyens projektoplæg til Mulighedernes Land. Men det er vigtigt for Landsbyen Onsevig at udviklingsmulighederne ses i en helhed og i sammenhæng med den rolle på klimaområdet, som landsbyen har besluttet at prioritere. På tegningen ses en ny kystudformning, der både holder saltvandet ude - og giver kontrol over landbrugslandets store ferskvandsressourcer
|