Projekter

 

 

Diger
Alger
Helhedsplan
Klimapark

        (Nå Anders - nu må vi se at få gjort noget ved CO2 udledningen)

Klimatilpasning

Før du læser videre så prøv at lege lidt på dette link

http://www.dr.dk/Tema/vandetstiger/index.htm

Billede af solceller

Der er allerede nu sket en ophobning af drivhusgasser i atmosfæren, som gør, at der vil ske klimaændringer. Fx vil vi se kraftigere regnskyld, oversvømmelser, storme og hedebølger. Derfor er det nødvendigt både at nedbringe udslippet af drivhusgasser og samtidig fokusere på en langsigtet plan for tilpasning af klimaændringerne.
 

I marts 2008 offentliggjorde regeringen en strategi for tilpasning til fremtidens klima.


Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark (pdf)
Læs pressemeddelelse om strategien

Strategioplægget indeholder sektor for sektor en systematisk gennemgang af de udfordringer vi står over for på klimaområdet. Eksempler på den tilpasning, der allerede finder sted bruges som afsæt for en analyse af handlemuligheder i fremtiden.

Indsatsen med at tilpasse sig klimaændringerne må forankres bredt. Det er afgørende, at borgere, myndigheder og virksomheder indtænker klimaændringerne i planlægning af fremtidens samfund.

I forbindelse med regeringens udredningsarbejde er der blevet udarbejdet et katalog, der mere dybdegående dels beskriver de forventede klimaændringers betydning for de enkelte sektorer dels redegør for de klimatiske og samfundsøkonomiske forudsætninger, der er lagt til grund for klimatilpasningsarbejdet.

Katalog over mulige konsekvenser af fremtidige klimaændringer og overvejelser om klimatilpasning (pdf)

Oplægget sendes nu i offentlig høring. Strategioplægget bygger på en række baggrundsrapporter, hvoraf flere kan findes herunder. Rapporterne er en del af det faglige grundlag for regeringens arbejde med en dansk klimatilpasningsstrategi.

Se oversigt over rapporterne

Rapporten "Dansk tilpasning til et ændret klima" fra Danmarks Miljøundersøgelser gennemgår således hvilke klimaændringer der kan forventes for Danmark. Rapporten viser at en rationel langsigtet planlægning kan afbøde mange skader og virkninger af sandsynlige klimaændringer.

Hent rapporten: Dansk tilpasning til et ændret klima (pdf)

Med pjecen Tilpasning til fremtidens klima vil Miljøministeriet gerne pege på, at det også er nødvendigt at tilpasse sig til klimaændringerne. Tilpasning til og forebyggelse af klimaændringer er ikke et enten eller - men et både og.

Læs om pjesen: Tilpasning til fremtidens klima